Mine erfaringer med umotiveret gøen er: At jo mere stresset hunden er, jo mere gøen i situationer hvor de absolut ikke skal gø. Jeg har været rimelig konsekvent
ved umotiveret gøen hos mine hunde, og kaldt dem ind fra haven med det samme, når de har taget æresrunden og fået duer mm til at flyve op fra græsset. Min unge hanhund gør af mig når han keder sig (er understimuleret),
får rigtig dårlig samvittighed, og finder nogen aktiviteter frem, så han får brugt sit hoved.
Jeg gider simpelthen
ikke gøen i min hverdag, hverken ude eller inde, og nej jeg har ikke valgt den forkerte race, det kan lade sig gøre. Men naturligvis skal/må de gø når de er på arbejde, f.eks. når de er blevet hyrde arbejdsbeskrevet,
og passer på huset mm. Her stopper de heldigvis også når arbejdet er færdigt.
Når
jeg har fået en hvalp, stiller jeg mig ud på pladser med mange fugle, biler, cykler, jogger mm., og et helt måltid mad/guffer. Dette for at træne kontakt med min lille hvalp, og for at vise at de ikke behøver at være bange
for nye ting og så selvfølgelig masser af ros undervejs. De første 8 uger med en lille hvalp hjemme kræver mange timers miljøtræning dagligt, men det lønner sig.
Så ja, jeg forsøger (og tror/håber da også at andre opdrættere gør det samme) i mit lille opdræt at anvende så ustressede hunde som muligt i avlen, her er MBU’en et rigtigt
godt værktøj, ligesom at en hvalpetest, når hvalpene er 7½ uge også giver en god indikation af hvad der skal arbejdes med, når hvalpene flytter hjemmefra.